Her har du den traditionsrige Vienna Lager. Det er en maltrig og smuk forgænger til blandt andet den oprindelige oktoberfestøl fra München. Den er flot ravfarvet med et let tonet skum, og fremstår med sin let bitre sødme og fylde som noget af det lækreste indenfor de klassiske europæiske undergærede øl.
Wiener Lager siges at være formuleret af den østriske brygger Anton Dreher, der i 1830 indførte engelsk maltningsteknologi og, som den første i sit område, var i stand til at fremstille relativt lyse Malte. Han fandt frem til hvordan man fremstiller det vi i dag kalder for ”Vienna Malt”, og som ikke overraskende er en stor bestandel af dette fantastiske all-grain kit. Ud fra Anton Drehers arbejde videreudviklede de sydtyske bryggere ”Münich Malt”, og de böhmiske bryggere ”Pilsner Malt”.
De nye øl der kom ud af de nyere malte, udrydde næsten Wiener Lageren på det kommercielle marked, og omkring år 1900 var det stort set slut. Selv i vore dages opblomstrende ølmarked, kan det være svært at finde en Wiener Lager i butikkerne, men som hjemmebryggere er vi jo heldigvis ikke begrænset af de kommercielle bryggerier og har mulighed for selv at skabe denne vidunderlige oplevelse.
Alkohol: 5,2%
Farve: 28 EBC
Bitterhed: 26 IBU
Gærtype: Undergær
Med et ALL-GRAIN KIT er det nemt og hurtigt at komme igang med at lave rigtigt kvallitetsøl fra bunden.
I kassen finder du både humle, gær, malt og evt. krydderier og kandis, som du har brug for til din hjemmebryg.
Alt efter hvilken øltype du vælger, kan der være forskellige slags bitterhumle og aromahumle i den samme kasse.
Hver ingrediens er nummereret, og i den medfølgende vejledning er rækkefølge, temperaturer og tider fint beskrevet.
All-grain kits er til dig som kender lidt til ølbrygning, som selv vil blande alle ingredienser og skabe din egen øl fra bunden. Et øl-kit giver 20-25 liter færdigt øl, afhængig af effektiviteten i brygudstyret samt øltypen.