Tilbud på ølglas med logo

Tilbud på ølglas med logo

Bøgedal bryghus

Bøgedal bryghus gør det mægtigt godt og laver godt gammeldags øl, efter de gamle traditioner og metoder.

Der er i bryggeriet ingen elhungrende pumper, eller store motorer til at løfte med, alt foregår mekanisk og med håndkraft.

Du finder vores brede sortiment ved BrewParts, af forskellige bøgedal øl lige her:

https://brewparts.dk/bøgedal

Kogekaret er en gammel støbejerns gryde, som hedder tyren.

 

Læs mere om bøgedalbryghus her:

http://www.boegedal.com/brygning

 

Smagen af Danmark II - Øl og østers (2:4)

DR tv var forbi bøgedal bryghus, med programmet Smagen på danmark:

https://www.dr.dk/drtv/se/smagen-af-danmark_-oel-og-oesters_93920

bøgedalbryghus - smagen af danmark Østers og øl

 

 

All Gravity

Bøgedal er Skandinaviens eneste fritfaldsbryggeri (all gravity). Øllet løber fra kar til kar ved hjælp af hejseværk uden brug af pumper.

Urten koges over brændeild i en kedel, som ligner en tyr. Tyren er bygget af brygmesteren. Mens urten koger skummes den for koaguleret protein. Hele processen er håndholdt og langsommelig, men vi tror på at det er bedst for øllet. Pumper er hårde ved øllet, og det har vi ikke lyst til at være. Om det betyder et bedre eller dårligere resultat, er der naturligvis ikke noget entydigt svar på. Men vores holdning er, at øllet bliver blødere og har en rundere smag. Ser man til vinens verden, kan man finde den samme tendens. De store vine bliver også ofte flyttet ved hjælp af tryk eller fritfald.

Det er en væsentlig kerneværdi for Bøgedal ikke at anvende pumper, da strukturen i mange organiske molekyler er skrøbelig. Hvis de ikke behandles nænsomt, vil de ændre sig, og det vil påvirke smagen. Ønsket er at øllet har en original smag og fremstår ren. Af samme grund er øllet ufiltreret og upasteuriseret..

Når øllet er færdiggæret, tappes det på champagneflasker a 75 eller 36,5 cl. Øllet karboniseres (eftergæres, så der kommer tryk på) på flaske/keg.

 

 

Eksklusiv produktion på 40.000 liter årligt

Bøgedal er en gammel gård på kanten af Vejle Ådal med udsigt milevidt ud over Nordeuropas længste tunneldal. Vores smukke 4 længede gård er bygget i 1840’erne, men vi ved fra udskæringer i træværk, at dele af Bøgedals tagkonstruktion er bygget af træ, som stammer fra bygninger, der har ligget her længe før den tid. Vores familie, på 3 generationer, lever vores liv her på Bøgedal i samspil med alle de historier, der er skabt før vores tid og alle de historier vi selv har været med til at skabe og udvikle.

Bøgedal Bryghus er startet i 2004 og har en lille eksklusiv årlig produktion på godt 40.000 flasker om året.

 

 

Bøgedal og korn fra Nordisk GenBank

Igennem mange år eksperimenterede vi med at lave malt af gamle kornsorter fra Nordisk GenBank, som vi selv dyrkede, til 4 - 6 årlige bryg. Et spændende og hårdt arbejde, der gav et unikt indblik i, hvor store smagsvariationene kan være fra sort til sort.

Selvfølgelig er malt er ikke bare malt. Der findes en ny smag gemt i hver enkelt sort. Nogle af dem helt fantastiske. Lidt ligesom i æbler. Men det kræver tålmodighed. For hver ny sort går der 5 år fra den første udsåning til der kan brygges 800 flasker øl.

En utrættelig foregangsmand i dette projekt er Børge Jensen fra Langsted på Fyn. Han har møjsommeligt oparbejdet mange forskellige kornsorter fra 150 kerner til 250 kg. Den mængde som vi skal anvende for at brygge et batch.

Desværre rækker kræfterne ikke længere til så stor en hjemmedyrket/maltet produktion. Men vi holder fast i at dyrke rug til visse af vores ølopskrifter og rugbrødsbagning.

 

 

Bøgedal brygger Godtøl

Bøgedal Bryghus følger som det eneste kommercielle bryggeri i verden en gammel dansk bryggetradition fra før industrialiseringen og brygger godtøl – en kraftig, meget rig øl, med stor restsødme, som man bryggede den på gårdene rundt om Danmark frem til forrige århundrede.

Hvert bryg er unikt og etiketten er forsynet med brygnummer, type og opskriftnummer samt angivelse af aromahumle. Fx Bøgedal Nº 434, Type: Mørk øl, Opskrift: Mørk #6 samt dato for brygning og aftapning. Dog er mange flasker efterhånden forsynet med navn fordi nummersystemnet har vist sig for vanskeligt for kunder at navigere i.

Vi bruger primært dansk basismalt fra Fuglsang og specialmalt fra Belgien. Og fordi vi bruger masken (den brugte malt) som foder til vores økologiske køer, skal malten også være købt som sådan.