Beer Geek Limfjords Porter 7,7 %
Øllets Gentleman møder Mikkeller.
Thisted Bryghus lancerer nu i samarbejde med firmaet Mikkeller en øl, der i den grad kommer til at vække opsigt verden rundt. Allerede inden den er på markedet, er den forhåndsreserveret i stort antal både herhjemme og i USA.
Inspirationen kommer fra Thisted Bryghus’ klassiker Limfjords Porter, som Mikkellers ejer Mikkel Borg Bjergsø har nydt gennem mange år.
Den nye øl hedder Beer Geek Limfjords Porter for at markere, at den anden del af inspirationen kommer fra en af Mikkellers mest berømte øl, Beer Geek Breakfast Stout – en gang udnævnt til verdens bedste stout.
Beer Geek Breakfast Stout er brygget på Thisted Bryghus efter den traditionelle dekoktions-metode, hvor den umaltede havre koges, inden den blandes sammen med den enzymholdige malt.
Det er en kraftig mørk øl, der både kan nydes til braiseret og røget kød og til chokolade desserten, eller blot som et dejligt mellemmåltid.
Opskriften på den nye øl er udviklet af Mikkel Bjergsø i samarbejde Thisted Bryghus’ brygmester Antoni Aagaard Madsen. Resultatet er en næsten sort – fed og Cremet Porter/Stout, med stor komplexitet i smagen. Smagen af røg og lakrids stammer fra den gamle Porter, mens Breakfast Stouten bidrager med kaffe og amerikansk humle.