En stærk, gylden ale, forførende og en lille smule lumsk.
Syndikatet har brygget efter belgisk tradition og tilsat moderne virkemidler. Aromaen er vinøs og frugtrig, let syrlig med indslag af citrus og melon. Smagen er kompleks, intens, tør og behagelig.
Sekretæren anbefaler sig som en lækker tørstslukker, men forsigtighed tilrådes ved indtagelse af større mængder: Hun er stærkere end hun ser ud til.