Hornbeer udgiver sig for at være et CO2 neutralt bryggeri, men de må desværre indrømme at denne øl ikke er så klima venlig.
Der var desværre brand i en af bygningerne på bryggeriet, hvor træpille fyr stod. Det gjorde at hornbeer måtte sætte det gamle oliefyr til igen, og det var varmen fra oliefyret de måtte bruge til at brygge denne øl. Hornbeer siger undskyld for dette.
Nu er træpillefyret sat til at virke igen, så fremover bruges der ingen olie.
Dirty Danish Oil er en kraftig stout på 12%, vi har brygget den så sort og så tyk som vi overhovedet kan, ja man kan næsten sige olie agtig.
Der er masser af fylde i denne øl blandet med en fornuftig bitterhed. Den har nuancer af malt, kaffe og mørk chokolade.