Schneider Weisse Aventinus Eisbock er en traditionel tysk frysedistilleret bock. Da man ikke må distillere øl og kalde det øl, har man fundet denne måde hvor man køler/fryser øllet og skimmer iskrystaller væk fra brygget, for at kunne hæve alkohol procenten.
Det giver en kraftig aroma og en intens smag. Øllen er mahogny-farvet, næsten over det sorte. Aroma fra øllet minder om modne blommer, med et strejf af mandler og en smule marcipan, med stærke toner af banan og kryddernellike. Smagen er fyldig og denne øl er ideel efter en god portion mad, hvor man læner sig tilbage og nyder øllet.