Fuglsang

Fuglsang står for god gedigen sønderjysk øl, samt stolte traditioner.

Kærligheden til råvarerne og håndværket er gået i arv fra generation til generation, og derfor er det i dag grundlæggeren Søren Christian Fuglsangs tipoldebørn, der driver familiens bryggeri – som i øvrigt er Danmarks ældste familieejede bryggeri.

Familien driver også sin egen eksportmaltfabrik, som er en af de få uafhængige i Europa – og det er selvfølgelig den, der leverer det meste af den gode malt til Fuglsangs øl. Derudover vælger brygmesteren at give nogle øltypers fyldige maltsmag lidt kant, idet han tilfører udvalgte humlesorter fra f.eks. USA, England eller Tyskland.